Gå til produktoplysninger
1 af 5

Knitter's Kitchen

Delight sjal (fysisk strikkeopskrift)

Delight sjal (fysisk strikkeopskrift)

Normalpris 50,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 50,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Levering beregnes ved betaling.
Sprog
Der er mere end 10 på lager

Delight er et lille sjal, som udgangspunkt strikket af ét nøgle garn – perfekt til at nyde det der smukke nøgle du købte på et tidspunkt ;)
Det strikkes fra side til side, og du kan bruge lige det garn du har lyst til, både i tykkelse og mængde. Garnet vejes efterhånden som arbejdet skrider frem, så du er sikker på ikke at løbe tør.

Min version er lavet med et nøgle garn på 400 m / 100g (strømpegarnstykkelse). Man kan sagtens bruge flere nøgler eller et tyndere/tykkere garn også. Husk bare at når du ændrer på garntykkelsen, så skal du sørge for at justere pindestørrelse også – og størrelsen på sjalet afhænger af garnmængde og tykkelse, så sjalet kan blive større eller mindre end angivet i opskriften. Hvis du bruger perler, som jeg har gjort, så sørg også for at justere størrelsen på dem hvis du bruger tykkere garn!

Garn: Lige det garn du har lyst til!
Min version er strikket i Lilou Colours Single Fingering (100% merino), 366 m / 100g, 1 nøgle i farven ”The Old Barn”.

Pinde: 4 mm pinde, evt. rundpind hvis du foretrækker det. Hvis du bruger tyndere eller tykkere garn, så brug også tyndere eller tykkere pinde! Gerne 2-3 pindestørrelser større end angivet på banderolen.

Andre redskaber: En god vægt som kan måle små mængder (i hvert fald ned til 1g).
Evt. perler: ca. 20g perler i str 6 for strømpegarnstykkelse garn.
Evt. redskaber til påsætning af perler: fx en tynd hæklenål, fiskesnøre, eller tandtråd.

Strikkefasthed: Strikkefastheden er ikke vigtig, men bør være sådan så du får et let, lækkert stof ud af det. Min strikkefasthed er 22 m & 40 p til 10x10 cm.

Størrelse: Størrelsen afhænger af det garn du bruger. Mit sjal måler:
Fra spids til spids langs øverste kant: 120 cm.
Bredde på det bredeste sted: 33 cm.

 ***

Ved køb af garn til dette sjal (fx. et nøgle Alpaca/Silk/Cashmere, BFL Sock eller Silver Sparkle Sock) får du opskriften til 10 kr (en besparelse på 80%). Læg blot opskriften i kurven sammen med garnet, og rabatten trækkes automatisk fra.

OBS! Dette er en fysisk strikkeopskrift, som sendes med posten. Ønsker du i stedet at købe en digital version, kan Delight findes på Ravelry.

Se alle oplysninger
Knitting project Knitter's Kitchen orange yarn

Om strikkeopskrifterne

Strikkeopskrifterne solgt her på webshoppen er de fysiske opskrifter printet på papir, som sendes med posten. Hvis du i stedet er interesseret i den digitale version, kan du finde dem i vores Ravelry shop.

Gå til Ravelry