Om os

Jeg hedder Dieuwke Schack-Mulligen, og jeg ejer Knitter's Kitchen. Hej!
Jeg er mor til to og gift med verdens dejligste mand. Jeg har et fuldtidsjob inden for IT, så Knitter's Kitchen kører i min fritid og weekender.

Knitter's Kitchen startede med de første garnfarvninger i mit lille køkken i København NV i 2012, flyttede derefter til et endnu mindre køkken på Frederiksberg, og endelig til Dyssegård hvor jeg indtog et grovkøkken/vaskerum i kælderen. På sigt kunne det være dejligt at udvide lidt mere, men det må vente til børnene er blevet lidt større :)

Siden 2010 har jeg udgivet strikkeopskrifter, først udelukkende under eget navn, men sidenhen under Knitter's Kitchen brandet.
Jeg har mest designet i andre garner end mine egne, og mine strikkeopskrifter har som udgangspunkt været på engelsk, da jeg til at starte med udelukkende har brugt Ravelry.com som salgsplatform. Jeg er dog langsomt men sikkert begyndt at oversætte mit bagkatalog til dansk.

Jeg håber du har lyst til at kigge dig omkring i mit lille univers! :)